Tiltag

Gennem PANaMa-projektet blev der udviklet forskellige tiltag og koncepter, som skal gøre det muligt for elever at få erhvervsorientering. Dette omfatter integration af erhvervsmæssige kontekster i STEM-undervisningen samt formidling af kompetencer, der er relevante for arbejdslivet, på læringssteder uden for skolen. Det er naturligvis også vigtigt at klæde lærerne på til de erhvervsorienterende koncepter, og derfor blev der som et supplement tilbudt workshops og efteruddannelseskurser for disse inden for rammerne af projektet.

 

Jobrelaterede kontekster i undervisningen

Et vigtigt udgangspunkt for at forbedre skoleelevers arbejdsmæssige udsigter var at lade jobrelaterede referencer indgå i undervisningen i naturfagene og matematik. For en sådan tilgang taler, at:

• Jobkontekster kan vække større interesse for arbejdsområder, arbejdsaktiviteter og fagligt indhold og derigennem motivere unge til at interessere sig mere for arbejdslivet og faget.
• Jobkontekster i undervisningen kan bidrage til at tilegne sig praksisnære kompetencer, så fagligt indhold kan anvendes i en lang række forskellige problemkontekster. Dette kan paratgøre eleverne til erhvervslivet og lette overgangen fra skole- til arbejdslivet.
• Jobkontekster i undervisningen kan give eleverne mere basal indsigt og dermed intensivere deres forståelse for faglige koncepter og fagligt indhold — og det kan igen hjælpe dem i den faglige læringsproces.

Samarbejdet mellem virksomheder og skoler har her væsentligt bidraget til at flytte konteksterne ind i klasseværelset. Lokalt har der været tale om forskellige projekter mellem enkelte skoleklasser primært på 9./10. klassetrin og lokale virksomheder. Videnskabelige emner er blevet knyttet sammen med aktivitetsområder på virksomhederne. Målet med de respektive projekter var at udforme og præsentere den arbejds(område)relaterede viden, som blev opnået i løbet af projekterne. Resultaterne blev præsenteret af eleverne i form af små udstillinger eller som internetdokumentation. Her er et udvalg af de i alt 31 elevprojekter

• Papirproduktion hos Mitsubishi Hi Tec Paper Europe GmbH, Flensborg, med elever fra Auguste-Viktoria-Schule, Flensborg — ud over de faglige områder vedrørte aktiviteterne også de videnskabelige processer, som er relevante indenfor papirproduktion.
• Plastproduktion og -forarbejdning — en 10. klasse på 10iCampus-skolen i Varde beskæftigede sig med fremstilling af og muligheder med plast. I den forbindelse arbejdede eleverne bl. a. sammen med det lokale firma LEGO®, orienterede sig om de erhverv, der findes på de forskellige områder indenfor plastbearbejdning og lærte noget om selve materialet ud fra fagene fysik, kemi og matematik.
• Affaldsforbrænding — i samarbejde mellem Kiels affaldsforbrændingsanlæg og et kursus på Lilli-Martius-Schule, Kiel, lærte de unge en arbejdsplads at kende, der ikke kun handler om affald, men også om udvinding af nyt råmateriale og energi.
• Forskningsorienteret virksomhed — med Gesellschaft für Marina Aquakultur mbh i Büsum (ved Nordsøen i Ditmarsken) var der også en virksomhed involveret, som beskæftiger sig med forskning på det maritime område. Her kunne en 11. klasse fra Schule am Meer, ligeledes i Büsum, ud over de videnskabelige emner også lære de relaterede erhverv at kende.

 

Kompetenceformidling gennem undervisningsformater uden for skolen

I den supplerende fase af PANaMa-projektet, hvor fokus var på elevernes digitale kompetencer, omfattede koncepterne formidling af grundlæggende viden med henblik på at forstå digitale processer og medier og for at kunne arbejde med disse i det senere erhvervsliv. Udgangspunktet er her på den ene side matematikbaseret viden om emner som kryptografi eller kodningsteori og på den anden side teknologiske forhold såsom teknik, programmering, struktur og funktionalitet af digitalt styrede maskiner o. l.

Til dette formål blev der i projektet udviklet koncepter til begivenheder for unge uden for skolen, hvoraf nogle indholdsmæssigt var lagt op ad skoleundervisningen, mens andre også åbnede op for ny viden. I forbindelse med forskningslejre og workshops — på grund af de aktuelle begivenheder også i form af online-tutorials — blev emnerne præsenteret med udgangspunkt i arbejdslivet. Fokus var her på at arbejde med tingene i praksis.

Struktur, funktion og programmering af robotter giver de unge en god introduktion til det digitale univers, idet sådan en indsigt både fremmer forståelsen af teknologi og forbedrer evnerne til at anvende den — samtidig med, at der også er elementer af leg, så der appelleres til forskellige aldersgrupper. I projektet blev robotteknologien derfor det centrale emne indenfor den digitale kompetenceformidling, når det handlede om at arbejde med eleverne.

 

Videreuddannelse for lærere

I løbet af projektet blev der afholdt en række workshops for at give lærere på begge sider af grænsen mulighed for at lære de udviklede undervisningskoncepter at kende. Dette fremmede også lærernes kompetencer med hensyn til bedre at kunne give erhvervsorientering i fagundervisningen og sikre, at koncepterne implementeredes betimeligt i undervisningspraksis. Dette kan kun lykkes i udveksling med lærerne, som også er dem, der garanterer en varig effekt af de udviklede tiltag ved at introducere dem i deres undervisning og kommunikere dem videre til andre. Alle koncepter er derfor tilgængelige på lang sigt — på den ene side via nærværende hjemmeside og derefter via OER-platformen fra IPN Leibniz-Institut, på den anden side via publikationerne om projektet.

Videreuddannelsestiltagene foregik for den danske projektpartners vedkommende ude på skolerne, på tysk side hovedsageligt i samarbejde med og ude på regionale virksomheder. For eksempel blev emnet el-mobilitet præsenteret som et undervisningsindhold i samarbejde med forsyningsselskabet Stadtwerke Kiel og en lokal automobilforhandler. Med hensyn til indhold kan en lang række emner omkring erhvervsorientering opgraderes til at kunne bruges i fagundervisningen. Inspiration kan findes i 2. bind af PANaMa-publikationerne.